Drappier er en sand pionér i Champagne, og var den første producent til at lave en Champagne uden tilsætning af svovl. Det er i dag en velanset og almindelig praksis ved de bedre Champagnehuse. Carte d'Or er dog tilsat en smule svovl, men generelt bruger Drappier meget små mængder i forhold til mange andre Champagneproducenter.
I dag er størstedelen af deres vine økologisk - og i 2017 blev Michel Drappier kåret som ”Green personality of the year” af Drinks Business, samt blev den første CO2 neutrale Champagneproducent i verden. Carte d'Or har en flot strågul farve, en indtagende frisk og fyldig frugtig bouquet af citrusfrugt, æbler, hvide blomster, mandler, let-ristede hasselnødder og røget mineralitet. Champagnen er lavet på 90% Pinot Noir, og rummer en meget fin og let-perlende struktur med meget stor fylde og kraft.Læs mindre