El Dorado rom stammer fra Guyanas berømte Demerara-region. Navnet ”El Dorado” refererer til legenden om den gyldne by, og rommen lever op til denne arv med sin gyldne farve og luksuriøse smag. Demerara Distillers ejer nogle af de ældste og mest unikke destilleringsapparater i verden, herunder de ikoniske wooden pot stills, som er centrale for smagen i El Dorado-rom.
El Dorado 8 års rom er et blend af forskellige romtyper, der er destilleret på både pot stills og column stills, herunder de berømte wooden pot stills, som bidrager med dybde og karakter. Rommen lagres i minimum 8 år i amerikanske egetræsfade, som tidligere har været brugt til bourbon. Duften er fyldig med noter af tørret frugt, mørk karamel, vanilje og en let krydret note af egetræ. Smagen er blød og kompleks med noter af toffee, chokolade, tørret frugt, krydderier og et hint af honning og egetræ.
I 2024 blev den kåret til årets rom af Romhatten.dk, der er Danmarks største blog indenfor rom. Læs mindre