Image link




1.
Vodka er utrolig alsidigt, og kan ikke bare bruges til at drikke, men er også et egnet konserveringsmiddel, der kan få forskellige fødevarer til at holde længere. Laver du en hjemmelavet cocktailsirup, kan du hælde en smule vodka i for at den holder længere.

2. Selvom de fleste nok vil tænke, at vodka kommer fra Rusland, så er hverken Polen, Sverige eller Finland enige i den udlægning, og ingen har kunnet fremlægge utvivlsomme beviser for deres påstand.

3. Der findes et såkaldt ”Vodkabælte", der tæller Skandinavien og Island (minus Danmark), Rusland, de baltiske lande og flere andre fra den gamle østblok. Årsagen til vodkaens succes i de nordlige egne af verden kommer af flere årsager. Druer og andre frugter og bær kan ikke gro i de nordiske egne, men vodka kan laves på kartofler og korn. Derudover har vodka en utrolig lav frysetemperatur på -27 grader, der gør at den kan holde sig flydende selv i områder så kolde som Sibirien.

4. Ordet Vodka kommer fra det russiske ord ”voda”, der betyder vand.

5. Associationen til Rusland sørger det russiske folk selv for – 70% af al alkohol der indtages i landet er vodka!

6. Den ikoniske polske vodka Zubrowka, der indeholder et stort græsstrå, stammer helt tilbage fra det 16. århundrede.

7. Vodka består udelukkende af vand og ethanol og er derfor en af de reneste drikkevarer i verden.

8. Vodka kan laves på mange forskellige ting, men er typisk lavet på korn eller kartofler.

9. Vodka er faktisk glutenfri, selv hvis den er lavet på korn – det bliver fjernet under destileringen.

10. Vodka er lettere end vand.

11. Der er forskel på destillering og filtrering, og begge ting vil nogle gange fremgå på en flaske vodka. En destillering gør vodkaen renere, og er derfor som udgangspunkt godt, i mens en filtrering blot fjerner overskydende rester, og på sin vis kan fjerne smag fra vodkaen.

12. Vodka blev originalt brugt som medicin mod alskens genvordigheder. Havde du snue? Vodka. Havde du pest? Vodka. Den fysiske effekt var begrænset til, at det var praktisk til at rense sår og lign, men den mentale hjælp har man nok ikke skulle underkende.

13. D. 4. oktober er World Vodka Day, en ”helligdag” der har eksisteret siden 2009. Så nyd en god bloody mary eller en cosmopolitan på denne dag.

14. En berømt historie om russernes forhold til vodka kommer fra anden verdenskrig. Da tyskerne overgav sig d. 9 maj blev det mødt af national fejring i Moskva. De festede så hårdt, at der 22 timer senere ikke var en eneste flaske vodka tilbage i Moskva!

15. Hvis du en dag er på stranden og er så uheldig at blive stukket af en brandmand, så drop det gamle husmoderråd om at tisse på det ramte område. Tag i stedet den flaske vodka du havde medbragt på strandturen og hæl den på såret – det giver en markant lindrende effekt.



Footer bølge
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!