Image link

Kaffe i cocktails har en lang historie og er især blevet mere udbredt i de senere år. Og det giver god mening – bitterheden skaber en god kontrast til sødmen i en cocktail, kaffe har en stærk og aromatisk smagsprofil, og så kan et lille skud koffein være det man har brug for, hvis man skal holde sig kørende en hel aften. Her er vores personlige favoritcocktails med kaffe, uanset om det er med kaffelikør, friskbrygget kaffe eller begge dele.


Image link

1. Irish Coffee

Se opskrift →

Irish coffee er en af de ældste kaffecocktails og blev opfundet som en måde at varme trætte passagerer op, som havde fløjet over Atlanten. Den er meget populær blandt danskerne, måske fordi vi også har behov for lige at blive varmet op en gang i mellem. Opstår det behov i dig, så får du i cocktailen en god kop kaffe til at varme dig på, der lige blødgøres med lidt brun farin og flødeskum, og lidt whisky til at vende mundvigene opad.

2. Espresso Martini

Se opskrift →

Espresso martini er en yderst populær cocktail i øjeblikket og sælger flere shakere end nogen anden cocktail - alle kender efterhånden denne skønne blanding af vodka, espresso og kaffelikør og vil gerne prøve at lave den. Heldigvis er den også utrolig nem at lave, da du ikke behøver at bruge citrusfrugter eller sirupper. Smagen afhænger dog meget af kvaliteten af den espresso, du bruger, så sørg for ikke at gå ned på kvaliteten. Vælg også en god og karismatisk kaffelikør, som kan balancere espressoens bitterhed.

Image link
Image link

3. White Russian

Se opskrift →

Skal din kaffecocktail være mere cremet og fyldig, så lav en White Russian i stedet for en Espresso Martini. De fleste laver den med mælk, men skal den virkelig være fyldig og overdådig, så brug en let fløde i stedet for. Ligesom en Cosmopolitan, er dette en af de cocktails, der kan takke film- og tv-industrien for sin popularitet, i særdeleshed filmen, The Big Lebowski. Havde det ikke været for ”the dudes” store passion for denne drink, var den nok endt i forglemmelse sammen med stort set alle andre cocktails, der var store i 70’erne og 80’erne.

4. Carajillo

Se opskrift →

Hvis du har undret dig over, hvad du kan bruge Licor 43 til, så er svaret enkelt: Brug den til at lave Carajillos! Denne simple blanding af kaffe og likør falder i de flestes smag, og fungerer fremragende som en lækker afslutning på et godt måltid. Det er netop som det sidste led i en middag, at den har opnået sin store popularitet i Mexico, selvom drinken egentlig er opfundet i Spanien. Det er svært at gå helt galt i byen med denne cocktail, medmindre du bruger en kedelig kaffe.

Image link
Image link

5. Revolver

Se opskrift →

Hvis du er til cocktails med mere alkohol og mindre frugtsaft, så bør du prøve denne fantastiske nyfortolkning af en Old Fashioned. Kaffe og bourbon er et genialt makkerpar, der får det bedste frem i hinanden. Smagen er kraftfuld og fyldig, men stadig velafbalanceret, og den fungerer fremragende som en sidste drink inden sengetid. I takt med kaffelikørens stigende popularitet er der kommet flere og flere på markedet, som ikke er lige så søde som de klassiske, og de kan klart anbefales i denne cocktail.

Footer bølge
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!