Image link

Vodka er en utrolig alsidig ingrediens i cocktails, der binder alle de andre elementer sammen. Derfor findes der også et væld af forskellige cocktails med vodka, som stilistisk spænder utrolig bredt – herunder finder du 5 af vores absolutte favoritter!


Image link

1. Cosmopolitan

Se opskrift →

Utvivlsomt en cocktail der har vundet sin popularitet via Sex & the City, men det tager ikke noget fra dens kvaliteter. Trods det uskyldige lyserøde udseende, er dette ikke nogen sød og kvalm cocktail, den er frisk og syrlig, og går gerne lige ind og kvikker gummerne op. Den kan både laves med almindelig vodka og citron vodka, så er du allerede fan af denne cocktail, bør du prøve begge dele.

2. White Russian

Se opskrift →

En af de store klassikere blandt cocktails med vodka, der ikke bare smager dejligt og fyldigt, men også giver et ordentligt spark med indholdet af både vodka og kaffelikør. Er du én af dem, der altid bare har lavet den med den mælk du har stående i køleskabet, så skulle du prøve at opgradere den med en kaffefløde med en fedtprocent på omtrent 9-10%. Det gør, at cocktailen tager skridtet fra glimrende til genial!

Image link
Image link

3. Espresso Martini

Se opskrift →

Selvom den er opfundet tilbage i 80’erne, så har denne cocktail først virkelig fået sit gennembrud indenfor de seneste 10 år. Hvis du har brug for en lille opkvikker, men ikke helt synes, at det dér med en energidrik med vodka er så interessant, så nap en Espresso Martini. Den er ganske let at lave, og kan varieres i det uendelige. Din kaffelikør vil have stor indflydelse på smagen, så vælg en i lækker kvalitet (og brug ikke filterkaffe!)

4. Moscow Mule

Se opskrift →

”Less is more” er konceptet bag denne simple og populære cocktail. Den er en del af en meget stor familie af mule-cocktails, hvor udgaven med vodka uden tvivl er familiens patriark. Den serveres i de særlige og dekorative mule-glas, der uden tvivl er en del af fornøjelsen ved denne drink. Udelad ikke lidt friskpresset limesaft, der giver et nødvendigt modspil den til ofte temmelig søde ginger beer.

Image link
Image link

5. Lemon Drop Martini

Se opskrift →

En lidt mere folkelig udgave af martinien, denne cocktail er en lækker og elegant udgave af de mange forskellige vodka martinis. Både syrlig og sødlig, med en ganske lækker balancering af smagene, er dette en cocktail som alle kan være med på. Skal der scores ekstra point ved at gøre den virkelig dekorativ, kan man vælge at lave en sukkerkant på glasset, der lige giver den ekstra wow-faktor.

Footer bølge
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!