Hvordan laver man Gin?

Gin er en alkoholisk drik, der er kendt for sin karakteristiske smag, der primært kommer fra enebær og en blanding af andre botanicals (botaniske ingredienser), der tilsættes under destillationsprocessen. Smagen af enebær (en smag nogen beskriver som grannåle) SKAL være til stede, før det må kaldes en gin, selvom moderne gins i stigende grad forsøger at fremhæve andre botanicals. Navnet "gin" stammer fra det hollandske ord "jenever" eller "genièvre," som refererer til enebær, der bruges som en primær smagsgiver i denne spiritus.

Gin har en lang historie og går tilbage til det 17. århundrede i Holland, hvor det først blev udviklet som en medicinsk alkoholisk drik. Det blev senere introduceret i England under navnet "gin" og blev populært som en alkoholisk drik blandt befolkningen, især i det 18. århundrede. Denne periode er kendt som "ginens tidsalder" eller "gin-epidemien," hvor gin blev masseproduceret og indtaget i store mængder, hvilket førte til sociale problemer og reguleringer. Gin var billigere end øl og vin, og det var en måde for de fattige at blive fulde på. Det ødelagde frugtbarheden hos både mænd og kvinder, og i England blev man nødt til at indføre afgifter på gin, for at forhindre samfundet i at falde fuldstændig fra hinanden. Heldigvis virkede afgifterne, og i dag er gin i stedet blevet til et nydelsesmiddel, der skal indtages i ansvarlige mængder.

Dengang blev gin produceret i de allermest primitive omstændigheder, men moderne gin er meget mere raffineret og kontrolleret i sin produktion. Selve produktionsprocessen af gin kan deles op i følgende dele:

1. Valg af råmateriale
Neutral alkohol: Gin fremstilles typisk ved at bruge en neutral alkohol som udgangspunkt. Denne alkohol kan være baseret på korn, druer eller sukkerrør og skal have en høj alkoholprocent. Det er ikke noget krav, at den skal være baseret på en bestemt base, som det er ved rom og whisky. Det mest typiske er en neutral alkohol baseret på korn, og man kan ikke udlede en gins kvalitet på baggrund af, hvilken basealkohol den er baseret på.

2. Valg af botanicals
Enebær er den primære smagsgiver i gin og skal pr. definition altid være til stede. Udover enebær er følgende ingredienser også meget ofte en del af blandingen: korianderfrø, kvanrod, angelikarod, lakridsrod, citrusfrugtskal (som appelsin eller citron) og kardemomme. Der er ikke nogen grænse for, hvad man må putte i, og den nøjagtige sammensætning af botanicals er nøglefaktoren, der adskiller forskellige gin-varianter.

3. Maceration
De udvalgte botanicals (som enebær og de øvrige valgte ingredienser) knuses og tilsættes den neutrale alkohol. Dette skaber en blanding, der tillades at trække i flere timer eller endda dage. Denne maceration giver alkoholen tid til at absorbere smag og aromaer fra ingredienserne.

4. Destillation
Blandingen af alkohol og botanicals destilleres normalt i en destillationskedel, selvom der findes forskellige destillationsmetoder. Under destillation opvarmes væsken, og alkoholdampene stiger op gennem destillationsapparatet og trækker smagsstofferne ud af de tilsatte botanicals. Dampene kondenseres derefter tilbage til væskeform og indsamles som gin.

5. Gendestillation (Valgfrit)
 Nogle ginproducenter vælger at foretage en anden destillationstrin for at forfine smagen yderligere og opnå en mere ren og kompleks gin. Dette gør udbyttet lavere, men gør også ginnen bedre (i hvert fald i princippet), så det er et kvalitetstegn man kan kigge efter.

6. Fortynding og justering af smag:
Den destillerede gin fortyndes normalt med vand for at opnå den ønskede alkoholprocent. I EU skal en gin være på minimum 37,5% for at bruge navnet, og de fleste fortyndes til dette niveau. Smagen justeres også ved at tilføje eller justere mængden af enebær og andre botanicals for at opnå den ønskede smagsprofil. Denne sidste del er lidt som at hælde lidt ekstra salt på retten efter den er tilberedt, og er ikke noget nogen vil skilte med.

7. Lagring (Valgfrit)
Nogle gin-varianter lagres i egetræsfade i noget tid for at tilføje kompleksitet og farve. Dette trin er mere almindeligt for gin-typer som Old Tom Gin og Barrel-Aged Gin. Det er dog de færreste gin-producenter der benytter denne teknik, der er obligatorisk ved f.eks. whisky.

8. Filtrering og emballering
Den færdige gin filtreres normalt for at fjerne uønskede partikler og sikre klarhed. Derefter emballeres den i flasker til salg og distribution.

9. Distribuering
Ginnen pakkes og sendes fra fabrikken og derefter sendes den ud til ydmyge distributører som Bevco.dk, der mod et beskedent beløb sender dem videre til befolkningen.

Det er vigtigt at bemærke, at ginproduktion kan variere betydeligt fra en producent til en anden, og at der er plads til kreativitet og eksperimenter i processen. Dette er grunden til, at der findes så mange forskellige gin-varianter med unikke smagsprofiler på markedet. Nogle bliver produceret på kæmpe destillerier, i mens andre nærmest bliver lavet hjemme i stuen, og de sælges side om side.

Som nævnt, så skal en gin indeholde enebær, før den må kaldes en gin, og det er derfor den mest almindelige ingrediens/botanical. Der findes i dag dog rigtig mange nye stilarter, der alle bevæger sig væk fra den meget enebærdominerede London Dry Gin. Kun fantasien sætter grænser, og i dag kan du finde gin lavet på de mest usædvanlige ingredienser, som Shiraz-vindruer. Men selvom der næsten ingen grænser er, findes der dog klart etablerede stilarter indenfor gin, hvor de mest kendte er:

London Dry Gin:
London Dry Gin er den mest udbredte og velkendte stil af gin. Den behøver ikke nødvendigvis at destilleres i London, men følger en bestemt smagsprofil. Den er tør og aromatisk med en tydelig enebærsmag. De bedste eksempler inkluderer Tanqueray og Beefeater, såvel som de fleste discount-gin.

Plymouth Gin:
Plymouth Gin er en variant, der kun kan produceres i Plymouth-området i England. Den er mere mild og sødere end London Dry Gin. Den har en blødere smag med subtile krydrede noter. Plymouth Gin er velkendt for sin glatte og let drikkelige karakter, og den mest kendte producent er: Plymouth Gin.

Old Tom Gin:
Old Tom Gin er en historisk stil, der var populær i det 18. århundrede. Den er lidt sødere end London Dry Gin og har en mere fyldig smag med undertoner af krydderier. Old Tom Gin er velegnet til klassiske cocktails som Tom Collins og Gin Fizz. Eksempler inkluderer Hayman's Old Tom og Hernö Old Tom.

New Western Dry Gin:
Dette er en moderne stil af gin, hvor enebær ikke nødvendigvis dominerer smagen. I stedet kan andre botanicals spille en mere fremtrædende rolle, hvilket giver plads til en bredere vifte af smagsprofiler. Denne stilart er løst defineret, men er ment som en måde at samle alle de nye ginner der er opstået i det 21. århundrede, der bryder med den klassiske london dry formel. Eksempler inkluderer Hendrick's, Monkey 47, Aviation og Malfy.

Sloe Gin:
Sloe Gin er en variant, hvor gin infunderes med slåenbær, hvilket giver en markant sødere og mere bærpræget smag. Den kan drikkes alene eller bruges i cocktails og er kendt for sin dybe røde farve og let søde smag. Sloe gin har ofte en meget lavere alkoholprocent, og er derfor i virkeligheden tættere på en likør end en gin. Sloe gin titles er EU-beskyttet, og derfor kan ingen klage over, at den kaldes for en gin. Eksempler er Sipsmith Sloe Gin og Warner’s Sloe Gin.



Barrel-Aged Gin:
Denne stil indebærer, at gin lagres i egetræsfade i en vis tid. Dette tilføjer en ekstra dimension af kompleksitet og farve til ginens smag. Barrel-Aged Gin har ofte noter af vanilje og krydderier fra træfadet. Stilen er ikke så udbredt, men ser stigende interesse. Et eksempel er Monkey 47 Barrel Cut.

Rye Gin:
Rye Gin er en variant af gin, hvor kornet, der bruges som grundlag for destillationen, primært er rug (rye på engelsk). Dette adskiller sig fra traditionel gin, hvor kornalkohol ofte er baseret på byg eller hvede. Rugen tilfører en mere fyldig og krydret smag.

Pink Gin:
Pink gin er egentlig en cocktail, der efterhånden ikke er mange der kender til mere. Og i nyere tid er der opstået en ny gin-stilart, der har skabt kamp om navnet. En moderne pink gin er lavet på en ”almindelig” gin-base, efterfulgt af en infusering af ingredienser som jordbær, rabarber og rosenblade. Dette resulterer ofte i en blid og frugtig gin, der ikke bare smager godt, men også ser godt ud i et glas. Eksempler på dem er Broker’s Pink Gin og MOM Love gin.

Navy Strenght gin:
Navy Strenght gin har en alkoholprocent på 57% eller mere, og den fik sit navn fra den britiske flåde, som plejede at kræve, at gin skulle have denne styrke for at sikre, at det stadig ville antænde, hvis det blev spildt på krudttønderne om bord på skibene. Smagen af disse er oftest mere intens og koncentreret end en regulær gin, og de fleste er i london dry stilen. Eksempler er Four Pillars Navy Strenght Gin og Slingsby Navy Strenght Gin.

At udforske alle de forskellige former for gin, er en utrolig lang proces, som man skal tage i langsomt tempo, da gin som al anden alkohol skal nydes med omtanke. De færreste drikker i dag gin rent, men blander det i en gin & tonic, eller en af de mange forskellige gin-cocktails, der findes. Vi anbefaler også, at man prøver en ny gin i forskellige konstellationer, så man rigtigt kan udforske alle aspekter af hver unikke gins særlige karakteristika.

Det skal lige siges, at det i Danmark ikke er tilladt at destillere sin egen spiritus derhjemme. Har du lyst til at lave din egen gin, så anbefaler vi at du laver en infusion af en neutral alkohol (som f.eks. en vodka), og tilfører den de ingredienser, som du selv ønsker.