Angostura Aromatic Bitters

Den ikoniske Angostura Aromatic Bitters der med sit distinkte oversize label er den mest populære og brugte cocktailbitter i verden. Den er essentiel i klassiske cocktails som old fashioned og whiskey sour, og fungerer ikke bare godt sammen med whisky, men også gin, rom, vodka, pisco og meget mere. Bitteren blev oprindeligt opfundet i Venezuela i 1824 af Dr. Johann Siegert, som brugte den til at behandle maveproblemer og andre lidelser, og den dag i dag, er der stadig mennesker, der bruger Angostura til at hjælpe med fordøjelsen. Angosturas tophemmelige opskrift indeholder en lang række forskellige krydderier og urter, der macereres i alkohol. Nogle ingredienser er dog kendte som gentianrod, kanel, kardamomme, muskatnød, nellike og appelsinskal. Det skaber en bitter med en kompleks smag, som kan trække smagen frem i både cocktails og madretter. Selvom Angostura indeholder 44,7% alkohol bruger man kun et par dashes (dråber) ad gangen, og den tilføjer derfor kun en ubetydelig mængde alkohol. Angostura Aromatic Bitters er et brand navn og bitteren tilhører typen af bitter, man kalder aromatic bitters. Du kan altså bruge en anden aromatic bitter i dens sted, selvom opskriften specifikt nævner Angostura i opskriften (men helt ærligt, der er ingen grund til ikke at have en flaske Angostura bitters stående!).

Orange Bitters

Orange Bitters ligger på en formen andenplads i det store bitters-hierarki. Mens Angostura stadig er det mest dominerende brand inden for denne kategori, er der også andre producenter på markedet, som f.eks. Reagans no.6 orange bitter, der laver en fremragende bitter. Disse bitters har en dominerende smag af bitter appelsin, men indeholder også andre aromatiske ingredienser såsom kardemomme, anis, koriander og gentianrod. Det er svært at fastslå, hvem der opfandt orange bitters, men de begyndte at blive udbredte som en populær cocktailingrediens i slutningen af 1800-tallet og var en af ingredienserne i den originale dry martini. Efter at have været populære op til 1930’erne faldt de gradvist i popularitet indtil de næsten helt forsvandt. Det var først i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne, at cocktailentusiaster og historikere fik held med at bringe orange bitteren tilbage til markedet, og de fleste moderne eksempler kom først på markedet hen mod slutningen af 00’erne. I dag vil du ikke finde en anstændig cocktailbar, der ikke bruger dem, på grund af deres alsidighed i både moderne og historiske cocktails. Ligesom andre cocktailbitters bruges de i små mængder, og er også virkelig smagsgivende i madlavning som marinader og dressinger.

Peychaud's Bitters

Peychaud’s er den tredje af de store bitters, og den er en helt afgørende ingrediens i den klassiske sazerac-cocktail, der betragtes som én af de første cocktails. Peychaud’s er tæt knyttet til New Orleans, og den blev skabt af Antoine Amédée Peychaud, en kreolsk apoteker og indvandrer fra den franske koloni Saint-Domingue (nu Haiti). I 1850'erne blev der solgt en særlig drink på "The Sazerac Coffee House", som kombinerede ejerens importerede franske cognac med en lokalproduceret bitter, Peychaud's. Efter flere ejerskifte blev cognacen erstattet af rye whisky, hvilket har ført til store diskussioner om, hvorvidt en ægte sazerac laves med cognac eller whisky, som stadig diskuteres i dag. Èn ingrediens er der absolut ingen tvivl eller uenighed om, og det er den klassiske peychaud’s bitter. Smagsmæssigt minder Peychaud’s mere om Angostura bitters end orange bitters, men den adskiller sig ved at være lettere og sødere med mere florale noter af kirsebær og anis. Den er en vigtig ingrediens i mange andre cocktails, herunder Vieux Carré, De La Louisiane og Pendennis Club. Og ligesom de andre bitters er Peychaud's også velegnet til madlavning og kan give en dyb og kompleks smag til forskellige retter.