På lager
303,00 kr.
Blanco er en silkeblød tequila, der lægger ud med en vis sødme, men senere tager en mere peberet og krydret karakter.
Den kranie-formede flaske er inspireret af en særlig boliviansk tradition ved navn Día de las Ñatitas, som minder meget om den mexicanske Dia de Muertos eller ”De Dødes Dag”. Ñatitas har ikke rigtigt et tilsvarende ord på dansk, men refererer til en flad opstoppernæse i stil med en mops eller perserkat - eller næsehullet på et kranie, som der er tale om i dette tilfælde.
Det meste af året bevares afdøde familiemedlemmers kranier i et alter i hjemmet, ind til Día de las Ñatitas, hvor de pyntes med alt fra smykkesten til solbriller, før de bæres i et optog mod kirkegården. Her bliver de fyldt godt op med alkohol og smøger for at glæde afdødes sjæl og på den måde sikre sig, at sjælen er villig til at hjælpe de levende og bringe held og beskyttelse fra efterlivet.
Nogen vil måske påstå, at det er lidt makabert, men bare fordi vi danskere ikke ligefrem mingler med de døde på den måde, kunne vi nok lære lidt af det mere afslappede og fattede forhold til døden i stedet for vores lidt triste tilgang.
Læs mindre