OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
GÅ TIL:
ORDRE & BESTILLING
Hvordan opretter jeg mig som kunde?
Du behøver ingen konto eller aftale for at handle på Bevco.dk – du kan blot lægge varerne i kurven og gennemføre ordren.
Du kan også oprette en konto, enten i forbindelse med gennemførelsen af din første ordre, eller ved at klikke på knappen LOG IND (til venstre for indkøbskurven). Med en konto kan du logge ind og se din ordrehistorik, indkøbslister og vi gemmer dine kontaktoplysninger til næste ordre.
Kan jeg som privatperson afhente min ordre på jeres lager i Tilst?
Det kan man desværre ikke på nuværende tidspunkt. Vi vil derfor anbefale alle privatpersoner at bruge en af de andre gode leveringsmuligheder. Vi har gratis fragt ved ordrer over 599 kr.
Kan jeg handle som privatperson?
Ja, du kan handle som privatperson og vores priser vises altid inkl. moms.
Kan jeg handle som virksomhed eller institution?
Ja, du kan. Skriv blot dit firmanavn og CVR nummer ved gennemførelsen af din ordre, og du vil automatisk blive oprettet som erhvervskunde. Alle vores priser vises inkl. moms.
Kan jeg få en rabataftale som kunde?
Nej, det kan du ikke. Da vi stræber efter at være de billigste på nettet, tilbyder vi ikke yderligere rabat.
Hvorfor skal jeg bruge MIT-ID inden jeg skal indtaste mine betalingsoplysninger?
Hvis du har bestilt varer der indeholder alkohol, så skal vi bekræfte din alder via MIT-ID. Det svarer til at blive bedt om at vise ID i supermarkedet. Dette er indført efter en ny lov trådte i kraft d. 01/10/2024. Hvis du er logget ind på en bruger på vores side, så kan du nøjes med at gøre dette én gang. Hvis du ikke har MIT-ID eller på anden måde er udfordret, så kontakt os på
info@bevco.dk hurtigst muligt.
Jeg har ikke modtaget min ordrebekræftelse. Hvad gør jeg?
Hvis du ikke modtager din ordrebekræftelse efter du har gennemført din ordre, anbefaler vi, at du prøver følgende i nævnte rækkefølge:
1: Tjek spam-mappen i dit mailprogram. Det sker engang i mellem, at visse mailprogrammer tror vores ordrebekræftelser er spam og smider dem deri.
2: Log ind på din brugerkonto. Herfra vil du kunne se, om ordren er gået korrekt igennem - og også følge, hvor langt den er nået i vores system.
3: Hvis du ikke kan logge ind, eller du kan se på din brugerkonto, at der er et problem med ordren, så kontakt os på
info@bevco.dk hurtigst muligt.
Jeg har indtastet en forkert adresse. Hvad gør jeg?
Du kontakter os hurtigst muligt på mail:
info@bevco.dk så vi kan få ændret leveringsadressen på din ordre.
Jeg har lige gennemført en bestilling. Kan jeg nå at få noget mere med?
Nej, det kan du som udgangspunkt ikke. Vi kan ikke tilføje flere produkter til din ordre, da du ved betaling kun har godkendt, at vi kan trække det specifikke beløb for ordren. Vi kan derfor ikke tilføje flere produkter, da det så vil overstige det beløb, som du har godkendt ved betalingen (dette er et lovkrav). Du er dog velkommen til at kontakte kundeservice indenfor vores normale åbningstid, så ser vi, om vi kan finde en løsning sammen. Skriv en mail hurtigst muligt til
info@bevco.dk.
Hvor længe kan "X" produkt holde sig?
Vi garanterer, at alle produkter, der har en sidste anvendelsesdato eller er markeret med "bedst før," kan holde sig i minimum 60 dage fra købsdatoen. Når et produkt har lavere holdbarhed end 60 dage, vil dette blive tydeligt markeret på produktet, og prisen vil blive sat ned. På disse produkter vil holdbarhedsdatoen fremgå på din ordrebekræftelse. Har du mod forventning modtaget en vare, der har en udløbsdato på under 60 dage, som IKKE var markeret, så er der sket en fejl, og du bedes kontakte kundeservice, så finder vi en løsning.
BESTILLINGSVARER
Hvad gør jeg hvis der ved den vare jeg ønsker at købe står 5-7 dages levering?
Du lægger bare bestillingen ind, og vi vil derefter få bestilt varerne, således de kan sendes ud. Der vil være ekstra leveringstid, men vi vil løbende holde dig opdateret på levering. Er det en vare skal bruge snarest så kontakt os på mail
info@bevco.dk, så vil vi hjælpe så godt vi kan.
Hvad gør jeg hvis jeg ikke kan lægge den ønskede vare i kurven?
Hvis du ikke kan lægge den ønskede varer i kurv er det som oftest grundet at varen er udsolgt, og vi ikke ved hvornår vi igen kan have varen på lager. Kontakt os på mail
info@bevco.dk, så vil vi forsøge om vi kan hjælpe, eller finde et andet alternativ.
FRAGT & LEVERING
Kan jeg afhente min ordre i stedet for at få den sendt?
Nej, det er desværre ikke en mulighed, men vi har gratis fragt ved ordrer over 599 kr. og lynhurtig levering.
Hvor hurtigt sender I min pakke?
Meget hurtigt! Vi stræber efter at sende alle ordre der er bestilt inden kl. 21.00, samme dag.
Hvor lang er leveringstiden?
Hvis du bestiller inden kl. 21:00 på hverdage, vil du typisk modtage pakken allerede dagen efter, såfremt det er en hverdag.
Vi tager forbehold for, at pakker kan blive forsinket ved vores fragtleverandører - men vi lover, vi altid vil gøre alt, hvad vi kan for at få din ordre frem til dig så hurtigt som muligt!
Hvorfor kan jeg ikke vælge levering til pakkeshop?
Hvis du er gået til betaling, og du ikke kan vælge pakkeshop som leveringsmulighed, så er det fordi din ordre enten er for tung eller indholdet for skrøbeligt. En pakke til pakkeshop må maksimalt veje 20 kg, da det er den tilladte vægt at bære for personalet ved afhentningsstedet. Enkelte varer er også undtaget levering til pakkeshop, da de er for skrøbelige. Det drejer sig hovedsageligt om glas og glasflasker, der sælges i hele kasser. Hvis din ordre overskrider disse grænser, vil du kun kunne vælge levering som pallegods med PostNord, som vi dog har sat til samme pris som pakkeshop. Hvis du
skal have sendt din ordre til pakkeshop, så må du fjerne produkter fra din kurv, indtil indholdet er inden for grænserne.
Hvad sker der, hvis jeg ikke afhenter min pakke i en pakkeshop?
Hvis du ikke afhenter din pakke i en pakkeshop, vil pakken blive sendt retur til os efter 8-10 dage. Dette anses ikke for at være en gyldig annulering - du skal tage kontakt til os. Se punkt 8 om retur og fortrydelsesret under vores
handelsbetingelser. Hvornår på dagen bliver min pakke leveret?
Vores transportører med hjemmelevering (GLS og PostNord) leverer typisk indenfor tidsrummet kl. 08.00 til 16.00. Såfremt du ikke er hjemme i dette tidsrum, anbefaler vi at du vælger levering pakkeboks eller til erhvervsadresse så du kan modtage varerne på din arbejdsplads. Hjemmelevering med BURD leveres i tidsrummet kl. 18.00 til 22.00.
Jeg har ikke modtaget min pakke. Hvad gør jeg?
Hvis du har fået en afsendelsesbekræftelse fra os, men du ikke modtager din pakke den kommende omdelingsdag, anbefaler vi, at du først tjekker din afsendelsesbekræftelse og ser, om der er et tracking nummer deri.
Hvis din pakke er sendt med tracking, vil du kunne slå nummeret op og se, hvor langt din pakke er nået. Vi oplever ofte, at pakken ligger klar på afhentningsstedet, men der blot ikke er blevet givet besked om dette fra fragtleverandørens side.
Kan du se, at din pakke er forsinket eller ankommet til et forkert afhentningssted, vil vi anbefale dig at kontakte fragtleverandøren direkte for at løse problemet.
Er du utilfreds med fragtleverandørens håndtering, har du ikke modtaget en afsendelsesbekræftelse fra os, eller har du yderligere spørgsmål, så kontakt os på
info@bevco.dk så finder vi en løsning.
Sender I varer til udlandet?
Nej, det gør vi ikke på nuværende tidspunkt.
PRISER & BETALING
Hvordan opgives priserne?
Alle priser på Bevco.dk er som standard oplyst i Danske Kroner (DKK) inkl. 25% moms og ekskl. pant.
Hvilke betalingsmetoder modtager I?
- Betalingskort
- Mobilepay
- Faktura (kun efter aftale)
- EAN-faktura
Betaling med mobilepay og betalingskort hæves først når ordren er afsendt.
Hvordan kan jeg betale på faktura?
Vi tilbyder kun betaling på faktura ved forudgående kreditgodkendelse. Alternativt kan du betale via mobilepay og betalingskort. Du modtager stadig en faktura til bogholderiet. Ønsker du kredit og betaling via faktura bedes du lægge din ordre og sende en mail til
info@bevco.dk med din forespørgsel – så laver vi en kreditvurdering og giver svar indenfor 48 timer.
Bemærk at varerne først sendes ved positiv kreditvurdering eller forudbetaling.
Hvordan betaler jeg på EAN-faktura?
Vi tilbyder betaling via EAN-faktura. Er du en offentlig institution eller bruger din virksomhed EAN-fakturering kan du trygt ligge din ordre og vælge betaling via EAN-faktura.
RETURNERING
Jeg har fortrudt et køb - hvad gør jeg?
Hvis du fortryder din bestilling, kan du som privatkunde, indenfor 14 dage efter du har modtaget ordren, fortryde din ordre. Dette gøres ved at kontakte kundeservice. Hver opmærksom på, at enkelte varer er undtaget for fortrydelsesretten; Datovarer og bestillingsvarer.
Hvis du er erhvervskunde, har du som udgangspunkt ikke returret, med mindre det er aftalt inden køb. Kontakt vores kundeservice for at høre nærmere.
Hvor skal jeg sende returpakken hen?
BEVCO A/S, Blomstervej 60, 8381 Tilst, Att.: Returvarer
Du kan også aflevere returpakken på ovenstående adresse. Sørg for at fortælle en medarbejder, at du ønsker at returnere produkterne (du kan altså ikke bare efterlade pakken på vores dørtrin). Vedlæg dit ordrenr. i pakken, så vi kan se, hvor det kommer fra. Vi modtager ikke returpakker sendt uden omdeling, eller pakker sendt pr. efterkrav.
Hvem betaler fragten?
Hvis du har fortrudt dit køb, skal du selv betale returfragten. Det er dit ansvar at sikre, at varen kommer helskindet retur til os, så sørg for at pakken kan holde til transporten, og evt. at tegne transportforsikring.
Småordrer kan returneres med pakkepost, men hvis du vil returnere over 20 kg, er du nødt til at sende varerne med fragtmand. Prisen på det er 500 kr. inkl. moms pr. palle. Hvis du ønsker hjælp til at booke afhentning, så kontakt vores kundeservice.
Kan jeg returnere datovarer?
Hvis du har købt en datovare (varer mærket med "Tjek holdbarhed", Datovare", "Kort holdbarhed" og "Dato overskredet"), kan de ikke returneres, idet du er blevet gjort opmærksom på den korte holdbarhed, da du bestilte varen.
Kan jeg returnere bestillingsvarer?
Hvis der er tale om et produkt, der er bestilt særligt hjem til dig, skal du, inden du returnerer produktet, kontakte vores kundeservice, for at høre om produktet kan returneres.
Ifølge købeloven kan bestillingsvarer ikke returneres - men vi kan måske alligevel finde en løsning.
Hvor meget får jeg returneret? Hvis du er privatkunde:
Der opkræves et ekspeditionsgebyr på 10% af den samlede værdi af de returnerede varer inkl. pant.
Hvis du er erhvervskunde:
Hvis du har en aftale om mulighed for returnering, betaler du 10% i ekspeditionsgebyr af den samlede værdi af de returnerede varer inkl. pant. Såfremt der indgås aftale om returnering af varer ud over den normale 14 dages frist, kræves det at varen ikke er datofølsom, at varen ikke er ældre end 6 måneder og fortsat føres i sortiment i samme form og med samme udstyr.
Hvilken stand skal varen være i ved returnering?
Da vores produkter er fødevarer, vil du miste din returret hvis produktet åbnes, idet produktet tages i egentligt brug ved åbning og derved mister al sin værdi. Derudover skal du naturligvis undgå at beskadige produktets emballage.
Den juridiske tekst, vores krav til stand tager udgangspunkt i, er:
''Kunden hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Dermed er det tilladt at prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt. I dette tilfælde ved fortrydelse af købet tilbagebetales kun en del eller intet af købsbeløbet, afhængig af varens handelsmæssige værdi.''
Hvordan og hvornår får jeg tilbagebetalt pengene?
Vi tilbagebetaler til samme betalingsmiddel som du brugte da du lagde ordren. Dette sker hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget varerne retur. Vær opmærksom på, at hvis du har betalt med Mastercard, kan kortudsteder skulle bruge op til 30 dage før pengene ikke længere er reserveret på din konto.
FORTRYDELSE & REKLAMATIONSRET
Hvordan annullerer jeg min ordre?
Der er selvfølgelig plads til at fortryde dit køb og vi har 14 dages fortrydelsesret hos BEVCO.
Annullering før afsendelse?
Ønsker du at annullere din ordre, inden vi har nået at afsende den, skal du kontakte os hurtigst muligt på mail:
info@bevco.dk
Det skal gå lidt stærkt, for vi pakker din ordre hurtigt efter vi modtager den. Hvis du når at annullere inden vi afsender pakken, vil betalingen ikke blive hævet på din konto.
Annullering efter afsendelse?
Ønsker du at annullere din ordre, efter vi har afsendt den, skal du sende en mail til os på
info@bevco.dk ,hvori du skriver, at du ønsker at fortryde dit køb. Ordren skal sendes retur til os på adressen; BEVCO A/S, Blomstervej 60, 8381 Tilst.
Hvis du annullerer en ordre, efter vi har afsendt den, skal du selv betale for returfragten. Har du valgt at få leveret med GLS uden omdeling kan du nægte modtagelse af pakken eller undlade at afhente den i pakkeboksen. Så bliver pakken automatisk returneret til os. Vi opkræver kun fragtgebyret og refunderer betalingen for varerne.
Hvornår får jeg pengene tilbage?
Ved betaling med Dankort vil betalingen blive refunderet til kontoen tilknyttet kortet indenfor 10 bankdage efter vi modtager pakken retur. Har du betalt med Mastercard, American Express eller lignende, kan der gå op til 30 bankdage.
Hvor lang tids returret har jeg?
Hos BEVCO har du 14 dages returret på varer som ikke er let fordærvelige. Så længe de returneres i original emballage, eventuel forsegling ikke er brudt, og de ikke er taget i brug, vil du kunne få alle pengene retur. Bemærk at det ikke er muligt at returnere bestillingsvarer, da de bliver bestilt specifikt hjem til ordren.
Returner produkterne forsvarligt indpakket og vedlæg en kopi af din faktura.
Returadressen er:
BEVCO A/S
Blomstervej 60
8381 Tilst
Att: Returret
Du har selv ansvaret for produkterne, du sender retur, indtil vi modtager dem. Vi anbefaler, at du sender produkterne som pakke med Postnord og ikke som brev. På den måde er produkterne forsikret mod bortkomst og beskadigelse. Vi afhenter IKKE pakker i pakkeshops, ej heller modtager vi efterkravs pakker.
Kan jeg returnere produkter, der er brugt?
Da vi handler med fødevarer kan vi ikke tilbyde returnering af varer som har været brugt.
Mit produkt fejler noget. Hvad gør jeg?
Har du modtaget et produkt, der er beskadiget eller defekt ved modtagelsen, så kontakt os hurtigst muligt på mail:
info@bevco.dk– send gerne et billede med af varen.