Hvidvin

Et forfriskende glas hvidvin kan noget helt særligt – og så kan du ofte komme længere for den samme mønt med hvidvin end med rødvin. Her finder du vores store udvalg af hvidvin fra hele verden.

Image link
Sortér:

Hvidvin til enhver lejlighed

Hos Bevco har vi samlet et bredt udvalg af hvidvin til forskellige priser og med forskellige egenskaber - så du kan finde den helt rette hvidvin. Der findes hvidvin til enhver lejlighed og enhver smag, så snyd ikke dig selv for en fantastisk og opfriskende smagsoplevelse. Pris, drue, farve, tør eller sød - der er mange overvejelser at gøre sig, når man skal vælge den helt rette hvidvin. Synes du også, det kan være svært at finde ud af? Vi hjælper dig godt på vej ved at tage dig igennem de forskellige druetyper og kendte hvidvine. Læs med her, og find den helt rette hvidvin til dig og din fejring!

Hvad er en god hvidvin?

En god hvidvin skal først og fremmest være velsmagende. Den er ofte velsmagende ved at være en kombination af syre, frugt og eventuelle kompleksiteter fra fadlagring. Farven kan variere fra lys gul til dybere, gyldne nuancer, og aromaen bør være indbydende med noter af friske frugter, blomster eller undertoner af mineralitet. Vigtige faktorer for en god hvidvin inkluderer også vinens evne til at udvikle sig med alderen, selvom ikke alle hvidvine er beregnet til at lagre. Den rette serveringstemperatur spiller også en afgørende rolle i at bringe vinens kvaliteter til deres fulde potentiale. Uanset om det er en let og forfriskende Sauvignon Blanc, en kompleks og fyldig Chardonnay eller en delikat Riesling, vil en god hvidvin altid imponere med sine smagsnuancer og evne til at forbedre madoplevelsen eller være en fornøjelse at nyde på egen hånd.

Den gode hvidvin & drue

Nogle af de bedste hvidvinsdruer siges ofte at være Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Gris. Men lad os bare slå fast én gang for alle, at det naturligvis er med hvidvin, som med alt andet – det er et spørgsmål om smag. Der er altså ingen endegyldig definition på, hvad en god hvidvin er. Det kan være et spørgsmål om pris på vinen, om kvaliteten af druen, om produktionen og meget andet, men mest af alt afhænger det af individuel smag og præference.

Chardonnay-druen er en smuk grøn drue. De rigtig gode Chardonnay-hvidvine kommer oftest fra det franske vindistrikt Bourgogne, dog kan Chardonnay-druen dyrkes mange steder i verden, hvor klima og temperatur er til det. En Chardonnay er særligt velegnet til fisk og lidt federe oste. Hvidvinen serveres også typisk som en form for aperitif.

Sauvignon Blanc dyrkes særligt i distrikterne Bordeaux og Loire Frankrig. Sauvignon Blanc er en populær drue, og den tilfører typisk hvidvinen en blød smag af hyldeblomst og nyslået græs. Den friske smag med en let sødme gør den særligt god i samspil med lyst kød og skaldyr.

Riesling må siges at være den drue, der repræsenterer størstedelen af hvidvine. Riesling er typisk en letdrikkelig drue, der går fint til de fleste retter. Er du i tvivl om hvilken hvidvin, du skal vælge til en bestemt ret, så går du som regel aldrig helt galt i byen med en lækker Riesling.

Pinot Gris er en drue sort, der typisk dyrkes i Alsace i Frankrig og i det nordlige Italien. Pinot-vinene varierer i smagsudtryk, da de forskellige fremstillingslande har indflydelse på produktionen og dermed smagen. Hvor vinene dyrket i franske Alsace tilbyder en lidt sødere og fyldigere smag, er hvidvinene fra det nordlige Italien typisk mere intense og kraftige i smagen. Pinot Gris passer perfekt til lette, friske retter. Pinot Gris er i øvrigt det samme som Pinot Grigio, som druen kaldes i Italien

Hvidvin vs. rødvin

Gode hvidvine tilbyder smagsnuancer og smagsoplevelser på lige fod med lækre rødvine. En god hvidvin er kendetegnet ved at indeholde et hav af nuancer i smag og udtryk og ved at være fyldig og blød i smagen. Der kan være utrolig mange nuancer i god hvidvin. En lækker hvidvin stimulerer alle sanser med sine lyse toner, fine duftfacetter og sin på én og samme tid sødme og syre i smagen. Hvidvine er altså typisk mere forfriskende end rødvine, og de har et lettere udtryk i både stil og smag. Netop hvidvinens lethed gør den ideel til forår og sommer, hvor den lyse, friske vin er dejlig læskende og kan nydes afkølet. Ligesom rødvin egner hvidvin sig også til brug i madlavningen. Hvidvinen har grundet sit syreindhold nogle egenskaber, der er med til at mørne kød og fisk.

Hvad er hvidvin?

Hvidvin er en lys vin, der er produceret af gule og grønne druer. Alternativt kan man også producere hvidvin af blå druer, såfremt skallen bliver fjernet inden gæringsprocessen. Vinen er grønlig eller gullig i farven. Hvidvin kan produceres alle steder, hvor der kan dyrkes vindruer. Dette er en af grundene til, at der også bliver produceret hvidvin i Nordeuropa. Nogle hvidvine bruges til at lave mousserende vin, heriblandt også champagne. Langt de fleste hvidvine bør serveres afkølet, nærmere bestemt ved en temperatur mellem 6-9 grader. Er der tale om en meget fyldig vin, så er det yderst vigtigt, at man serverer den ved den rette temperatur. Det er nemlig temperaturen, der sikrer, at vinens nuancer kan komme til deres fulde ret.

Hvor længe kan en åben hvidvin holde?

Sidder du en aften og nyder et dejligt glas afkølet hvidvin, men ikke drikker hele flasken, kan du sagtens gemme resten i køleskabet. Men når først vinen er åbnet, bør man umiddelbart sætte proppen eller låget på igen, når man har fået sit glas. Herefter skal vinen stilles i køleskabet, hvor den fint kan stå i to dage, hvorefter smagene vil begynde at falme. Du kan altså drikke din hvidvin inden for 2 dage efter den er blevet åbnet, såfremt den opbevares i køleskabet.

Hvor gammel kan hvidvin blive?

Hvidvine har vidt forskellige lagringspotentialer. Lagringspotentialer er den tidsramme, en vin kan holde til at lagre, før den bliver dårlig. Hvidvine kan modsat de mørkere vintyper ofte ikke holde til at lagre i mange år, der er dog undtagelser. Her er lagringspotentialet for de forskellige typer hvidvine: ● Bordeaux: 4-10 år ● Chardonnay: 0-5 år ● Vouvray: 0-5 år

Alternativer til hvidvin

Hvis hvidvin ikke falder i din smag, kan du sagtens prøve noget andet, selvom dine venner måske mener, at der ingen erstatninger findes til hvidvin eller vin generelt. Som velkomstdrink kan du sagtens bruge en lækker champagne. Champagne virker nemlig fint til mange retter, især hvis du køber en champagne i god kvalitet som fx Moet Champagne fra et populært brand som Möet Chandon. Udover champagne kan du også servere rosévin, som også går rigtig godt til mad.

Vi hjælper dig med at finde en god hvidvin

Vi står klar til at guide dig i jagten på den perfekte hvidvin. Vores dedikerede personale er parate til at dele ekstra råd og vejledning, så du kan træffe den bedste beslutning, når du vælger din hvidvin. Ønsker du at få mere information eller hjælp, er du mere end velkommen til at kontakte os via e-mail på info@bevco.dk eller ringe til os på telefonnummeret +45 71 99 22 00. Vi er her for at sikre, at din vinoplevelse bliver præcis, som du ønsker den, og at du finder den ideelle hvidvin til enhver lejlighed.

Læs mere
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!