A.H. Riise er en hyldest til én af de mest entrepenante danskere, Albert Heinrich Riise, der med stor succes drev sit apotek i Charlotte Amalie på St. Thomas i perioden 1838 til 1878. Denne udgave, som henvender sig til livsnydere, er oprindeligt forbeholdt efterkommerne af A.H. Riise – deraf navnet Family Reserve. En rom der typisk er blevet skænket, når hele slægten samles hvert femte år.
Nu er denne eksklusive flaske gjort tilgængelig for et bredere publikum. For dem, der sætter pris på at fordybe sig i ædel fadlagret spiritus, er der nu en enestående mulighed for at smage noget absolut unikt.
Den har en duft af mørk krydderier og en antydning af røg, samt duften fra syltet appelsinskal og umami. Smagen minder først om frugtbolcher, så kommer der en mere kraftig note med lyst læder og kardemomme. Den har en eftersmag af råcreme med citron tilsmagt med kaneldrys.
Læs mindre