Glen Scotia 15 Year Old er en single malt whisky fra Campbeltown, et af Skotlands historiske whiskyområder. Glen Scotia er et af de få tilbageværende destillerier i denne region, der en gang havde over 30 destillerier og den uoficielle titel, “Whisky Capital of the World.“ Denne 15-årige udgave er modnet eksklusivt på amerikanske ex-bourbonfade, hvilket giver en balanceret kombination af frugt, krydderier og let saltede nuancer. Den har en klassisk Campbeltown-profil, men er mere tilgængelig end nogle af de kraftigere og mere røgede udgaver fra området.
Whiskyen har aromaer af frisk frugt (æble, fersken) kombineret med vanilje, krydderier og et strejf af havbrise. Smagen er fyldig og frugtig med noter af krydret eg, karamel, mørk chokolade og citrus. Smagen hænger længe ved og har balancerede noter af let saltet karamel, ristede nødder og tørret frugt.
Glen Scotia 15 er en rig, balanceret og elegant whisky, der viser Campbeltown-stilen på en mere raffineret og mindre røgpræget måde. En fremragende introduktion til regionen! Læs mindre