På lager
415,00 kr.
Mad Own Gin er
en frisk og sommerlig brombærgin fra Thornæs Destilleri, der har fødderne
solidt plantet i det Nordsjællandske. Både have, skel og skovbryn er blevet finkæmmet
i jagten på de små, lækre bær, der sammen med vanilje tilfører en let sødme til
den lækre gin, hvis aroma der også bærer tydeligt præg af disse.
På smagsfronten finder du selvfølgelig også den karakteristiske smag af enebær og koriander, der gør sig gældende for enhver gin, og så aner man noter af citrus og mild peber i eftersmagen. Den unikke kombination gør Mad Own Blackberries til en utroligt kompleks og indbydende gin, der med lethed kan nydes som aperitif med en isklump, dessertvin eller den klassiske kombination af gin med frisk tonic.
Alle Mad Owl Gins destilleres på den traditionelle måde, hvor urterne enten befinder sig direkte i kobberkedlen eller i en urtekurv nede i kedlen. Dette giver en gennemtrængende og smagfuld karakter, der lader urterne komme til deres fulde udtryk og gør den færdige gin utrolig let at mikse.
Hyldest til utilfreds ugle
Da Thornæs Destilleri flyttede ind i sine nuværende lokaler i 2018, fik de sig noget af en overraskelse ved opdagelsen af en ukendt beboer på loftet; en lille ugle holdt nemlig til der, og den var bestemt ikke tilfreds med larmen fra destilleriet! Mange kender nok til problematikken med støjende naboer, men i modsætning til os mennesker, så er ugler som bekendt ikke beskyttet af nogen lejelov. Det kan naturligvis gøre enhver arrig, ugler inklusive, og derfor valgte den til sidst også at flytte ud i ren og skær irritation.
Heldigvis er Thornæs ikke ubetænksomme naboer, der vil lade en stakkels ugle gå for lud og koldt vand, så de tilbød den en ny bolig i form af en ugleboks, der hænger på ydersiden af destilleriet og stadig huser uglen i dag. Selvom den sure ugle nok ikke er så sur længere, har Mad Owl Gin alligevel taget navn efter sindsstemningen, den havde, før den flyttede ind i mindre støjende omgivelser.
Læs mindre