Westward Distillery formår med deres American Single Malts at sammenflette to forskellige verdener. Selvom single malt ikke just rimer på USA er der noget ærkeamerikansk over denne whiskey.
Westward fermenterer deres byg over lang tid ved lav temperatur, hvorefter øllet dobbeltdestilleres på pot stills med lav reflux. Resultatet er et smagfuldt, robust og olieret destillat, som lagres på nye let-forkullede fade af amerikansk eg. Westward American Single Malt leverer en elegant forening af de krydrede maltnoter man kender fra Irland og Skotland, samt de sødmefulde karamel og vanilje, som man kender fra bourbon.
Denne Stout Cask udgave er efterlagret i et år på stout fade, hvilket på elegant vis fremhæver den maltede og kornede smag i whiskeyen. Selvom stout er en mørk øl, er smagene frugtige og lette med noter af nødder og lys chokolade.
Læs mindre