Nikka Coffey Gin har på kort tid sat et markant aftryk på det moderne ginmarked. Den utroligt smagfulde gin er lavet på Nikkas berømte whiskydestilleri, Miyagikyo. Ved første øjekast kunne man tro, at ginnen indeholder kaffe, men det er ikke tilfældet. Navnet ”Coffey” kommer fra en speciel type destillationsapparat, en Coffey still, som spiritussen er lavet på. Til gengæld er spiritussen ekstraordinært citrusspækket med både yuzu, amanatsu, kabosu og shikuwasa.
Ginnen har en krystalklar farve, og duften er meget citruspræget med noter af både yuzu, citron og grapefrugt. En sprød enebærnote samt en smule peber bidrager til en god balance. Smagen er intens, cremet og sprængfyldt med tropisk frugt, citrusolier og pebernoter.
Læs mindre